Indlæg

Viser indlæg fra januar, 2018

Skønne Island i vinterklæder

Billede
For nu 2 år siden var min hustru og jeg en smut på Island. Det var ikke første gang vi var på denne skønne ø, men det var vores første møde med et vinterklædt Island.

Vi elsker sne og frost, vi elsker Island og vores forventninger var tårnhøje. Og lad mig bare med det samme slå fast, at vi ikke blev skuffede. Det Island vi kender fra vores sommerture var som forvandlet. Landskabet er selvfølgelig det samme sommer og vinter og så alligevel helt forandret.

Sommeren heroppe så langt mod nord kan være ret ”stressende” for fotoglade folk som mig. Midnatssol og lyse nætter i kombination med de skønne landskaber er lig med fotomuligheder 24 timer i døgnet. Og når lyset oftest er bedst omkring midnat giver det en noget forskudt døgnrytme og udbredt mangel på søvn ;o)

Vinteren derimod er helt anderledes afslappende og afstressende. Solen står op midt formiddag og går ned igen allerede midt eftermiddag. Da solen står helt lavt på horisonten fra solopgang til solnedgang, giver det lave lys de f…