Med Mikkel Mac på Spa Francorchamps

I weekenden d. 27. - 28. maj 2017 var jeg taget en tur til Belgien, for at se den danske racer kører Mikkel Mac køre GT Open i sin Ferrari racer. Firmaet hvor jeg arbejder - UJS Biler - er sponsor for Mikkel, og jeg var derfor inviteret indenfor i Mikkels Ferrari team "Spirit of Race"

Mikkel Mac & Miguel Ramos´Ferrari 488 GT3

Denne afdeling af GT Open mesterskabet blev kørt på den legendariske Spa Francorchamps. Det er min absolut yndlings racerbane og det er der flere grunde til... Dels banens snart 100 års racer historie og dels dens smukke beliggenhed midt i Ardenner bjergene. Her er kørt racerløb siden 1920'erne og banen har gennem tiderne krævet mange ofre. Banens smukke beliggenhed, her i de skovklædte bjerge, gør den helt unik og meget krævende for både biler og kørere. De mange hurtige svingkombinationer, en højdeforskel på 102 meter og stigninger på op til 18%, gør banen til en af de mest udfordrende i verden.

Mikkel Mac i Ferrari #488 på vej ned af den gamle start/mål langside mod det berømte sving Eau Rouge

Jeg fik selvfølgelig fotograferet lidt racer billeder rundt på banen, men da jeg altid kan tage til ræs og fotografere den slags billeder... Brugte jeg største delen af tiden hos Mikkel´s Ferrari team "Spirit of Race" i pitten. Det er her man for alvor oplever nerven og intensiteten ved motorsport. Og da pitten normalt er lukket land for tilskuere, skulle muligheden for frit at bevæge sig rundt og fotografere udnyttes fuldt ud.

Der foretages småjusteringer på Mikkels bil inden kvalifikationen (24-120mm @30mm)

På med hjulene (24-120mm @26mm)

Så er bilen klar og vi mangler kun en kører - Mikkel er klar ;o)

En racer er en avanceret arbejdsplads, Der er absolut ikke nok at man kan køre bil... Her er knapper nok at "lege med" - Fra bilen kan Mikkel ændre på mange af bilens egenskaber som f.eks. bremsebalance og tractioncontrol. (20-120mm @48mm)

Ferrari #488 klar til race på Spa Francorchamps (24-120mm @44mm)

Med mit presse-kort og invitationen til Ferrari garagen, kunne jeg følge kørernes og mekanikkernes arbejde på tætteste hold. Klargøring af bilen, træning, kvalifikation og løb, der er punkter nok på programmet sådan en løbs weekend. Og selv om alt virker som en velsmurt maskine, hvor alt er planlagt og sat i system ned til mindste detalje... Så er der ikke langt fra "kedsommelig" ventetid til høj intense momenter når bilen kommer i pit.

Mikkels Ferrari på vej i pit (24-120mm @120mm)

Der satses på nye regndæk (24-120mm @105mm)

Der bliver arbejdet hurtigt i pitten, så bilen kan komme tilbage på banen med mindst muligt tidstab. (24-120mm @120mm)

Det er en udfordring at fotografer i pitten, pladsen er trang, garagen er mørk og lyset udenfor de store åbne porte er meget stærkt. Dette giver store kontraster med hensyn til lysmåling og eksponering. Jeg løste dette ved at indstille blænde og lukkertid manuelt og bruge AutoIso til at give mig den korrekte eksponering. Jeg sørgede også for ikke at overeksponere billederne, da jeg kan trække mange detaljer frem i skyggerne bagefter i billedbehandlingen.

De actionfyldte momenter er kortvarige og opstår ofte pludselig. Med andre ord så gælder det om at være parat og kunne reagere hurtigt. Af samme grund var mit foretrukne objektiv en zoom, Nikon 24-120 f/4. På papiret er det ikke det bedste objektiv, men jeg er meget meget glad for det og det er mit mest brugte. Brændvidden fra 24mm vidvinkel til 120mm er perfekt til det meste - også fotograferingen i pitten. Til billederne i garagen var jeg typisk i vidvinkelafdelingen fra 24-50mm og i pitlane typisk omkring 100-120mm pga. de større afstande til bil og mekanikere.


I GT Open er der, som i Le Mans, 2 kører på bilen og begge kører skal køre under hvert løb. I pitten trænes kører skifte, så skiftet kan foretages så hurtigt som muligt under løbet.

Under besøget hos Mikkel, fik jeg et rigtig godt indblik i en racerkørers arbejde. Og at se alt det udenom bilen, teamet, var en oplevelse af de helt store. Ofte ser vi kun bilen på banen, og den vindende køre på podiet efter løbet. Men motorsport er så meget mere end det, det er virkelig en holdindsats der skal til for at opnå succes.

Tæt kamp mellem Mikkel Mac's Ferrari, BMW og Aston Martin. GT Open byder på super sportsvogne til overflod

Mikkel Mac - Ferrari - Team "Spirit of Race"

Tusind tak til Mikkel Mac og Ferrari team "Spirit of Race" for denne unikke mulighed og stort tillykke med sæsonens første pokal - En flot 3. plads.

Siden løbet på Spa, vandt Mikkel & Miguel Ramos d. 10. maj deres første GT Open løb på Paul Ricard banen i Frankrig.

Læs mere om Mikkel Mac på mikkelmac.dk

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kobjælder på Ulbjerg Klint

En tur i Fængslet